Ensomhed i parforholdet – Find hinanden med parterapi

Er du i et forhold, men føler dig alligevel alene? Så er du langt fra den eneste. Og faktisk er følelsen af ensomhed og manglende samhørighed en af almindeligste grunde til at starte et parterapiforløb.

Ensomhed i parforholdet er en smertefuld og ofte overset oplevelse, som mange kæmper med i stilhed. Det kan være svært at sætte ord på – for hvordan kan man føle sig ensom, når man har en partner?

Som parterapeut i København møder jeg mange, der oplever, at den følelsesmæssige forbindelse i forholdet er blevet svag eller helt forsvundet. I denne artikel bliver du klogere på, hvorfor ensomhed i parforholdet opstår, hvordan det påvirker dit forhold relation – og hvad du (og I) kan gøre for at genfinde kontakten.

Hvad betyder det at føle ensomhed i parforholdet?

Ensomhed i parforholdet handler om følelsesmæssig afstand.

Du kan bo sammen med din partner, dele hverdag og ansvar – og stadig føle dig dybt alene. Måske savner du nærvær, samhørighed, fysiske kærtegn og sex. Måske har du længe følt, at noget mangler, uden du kan sætte fingeren på hvad.

Denne form for ensomhed kan være særligt smertefuld, fordi det netop er i de nære relationer, du allermest søger tryghed, nærhed og fortrolighed. Når den nære kontakt mangler, skaber det indre tomhed, tvivl og frustration. Og derfor er ensomhed i parforholdet et sikkert tegn på krise i parforholdet.

👉 I parterapi får I mulighed for at sætte ord på jeres følelser og længsler, og parterapeuten faciliterer en god dialog, som genskaber følelsen af nærhed og forståelse. Det er en god start, hvis du vil have et godt parforhold.

Hvorfor opstår ensomhed i parforholdet?

Der er mange grunde til, at ensomhed sniger sig ind i et forhold. Nogle af de mest almindelige årsager er:

  • Manglende følelsesmæssig kontakt: Når hamsterhjulet kører kan opmærksomheden på hinanden forsvinde.
  • Svært ved at kommunikere: Hvis det føles utrygt at åbne op eller tage svære emner op, kan afstanden vokse.
  • Uopfyldte behov: Når man føler sig overset eller ikke mødt i sine behov, kan ensomheden vokse.
  • Gamle sår eller traumer: Tidligere erfaringer med afvisning eller svigt kan skabe barrierer for nærhed.
  • Frygt for konflikt: Mange vælger stilhed frem for ærlighed – men det skaber ofte mere afstand.

Det er vigtigt at understrege, at ensomhed i parforholdet ikke betyder, at forholdet er mislykket. Men det er et tegn på, at noget har brug for opmærksomhed og omsorg. Det er bl.a. det, vi undersøger i et parterapiforløb.

 

Overvind ensomhed i parforholdet med parterapi

Parterapi giver dig redskaberne til at genskabe nærhed og samhørighed, hvis du er ensom i dit parforhold.

 

Typiske tegn på ensomhed i parforholdet

Det kan være svært at sætte ord på følelsen af ensomhed, men her er nogle typiske tegn:

  • Du føler dig følelsesmæssigt forladt, selv når I er sammen.
  • Samtalerne er blevet overfladiske og handler mest om praktik.
  • Du savner berøring, intimitet og følelsen af at være vigtig.
  • Du holder dine tanker og følelser for dig selv, fordi du ikke føler dig mødt.
  • Du længes efter noget, men ved ikke præcist hvad.

Hvis du genkender dig selv i flere af disse punkter, er det vigtigt at tage følelsen alvorligt. Ensomhed i parforholdet kan nemlig have stor betydning for både trivsel og relationens fremtid.

Hvad kan du gøre ved ensomheden?

Selvom ensomheden føles tung, er der altid mulighed for forandring. Her er nogle skridt, du kan tage:

1. Mærk efter og anerkend din oplevelse

Det første skridt er at turde mærke, hvordan du har det. Hvad savner du? Hvad længes du efter? At være ærlig over for dig selv er nøglen til forandring.

2. Tal med din partner – uden bebrejdelse

Del din oplevelse med din partner på en kærlig og ikke-dømmende måde. Brug udsagn som: “Jeg føler mig nogle gange alene, selvom vi er sammen. Jeg savner at være tæt på dig. Har du det også sådan?”

3. Skab nærvær i hverdagen

Indfør små ritualer: mobilfrie aftener, øjenkontakt, at holde i hånd. De små ting skaber kontakt og varme – og hjælper jer med at finde hinanden igen.

4. Søg hjælp, hvis I sidder fast

Hvis samtalen er svær, eller I har mistet grebet om, hvordan I skal finde hinanden igen, kan parterapi være en stor støtte. Hos mig får I en tryg og neutral ramme til at udforske jeres kontakt og finde veje tilbage til nærhed og forbindelse.

 

Parterapi mod ensomhed i parforholdet

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København. Har du brug for sparring omkring dit parforhold, så kontakt Holger.

 

Parterapi – en vej ud af ensomheden i parforholdet

I parterapi arbejder vi med at genskabe den følelsesmæssige kontakt og forstå, hvad der har skabt afstand mellem jer. I får redskaber til at tale sammen på nye måder, lytte med empati og udtrykke jeres behov med respekt og klarhed.

Parterapi handler ikke om at placere skylden, men om at skabe forståelse for hinanden. Når I igen mærker hinanden, åbner det for intimitet, tillid og samhørighed.

Jeg tilbyder både individuel terapi og parterapi – i København og online. Uanset hvor I er i jeres relation, kan det være en hjælp at få støtte til at finde hinanden igen.

Tag det første skridt – du behøver ikke være alene

Hvis du mærker ensomhed i parforholdet, så er du ikke alene. Og du behøver heller ikke blive ved med at føle dig alene. Der findes hjælp og håb.

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende afklarende samtale. Sammen finder vi ud af, hvad der vil give mening for dig – eller for jer som par.

Læs mere og book tid her: Parterapi i København (eller online).