Parterapi i København
Jeg hedder Holger Spanggaard, og jeg er både parterapeut, sexolog og psykoterapeut centralt i København.
Har du brug for råd, hjælp eller sparring til dit parforhold, kan du hurtigt booke en tid i min kalender. Der er ingen tvivl om at parterapi hjælper, men jo før I begynder desto færre samtaler har I brug for.
Du kan enten besøge mig på mit kontor på Øster Søgade 34 i København K eller vi kan mødes online.
Har du spørgsmål, så ring på 22321888 eller send en mail til holger@bevidsthed.org.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!
Parterapi København: Typiske emner
Et parterapiforløb tager altid udgangspunkt i jer og jeres ønsker.
Men her er af nogle typiske emner jeg møder som parterapeut i København:
- Kommunikation og konflikthåndtering
- Nærhed og kærlighed
- Samhørighed og det gode venskab
- Sex, lyst og intimitet
- Utroskab, svigt og hvordan I kommer videre
- Børneliv, familieliv og en travl hverdag
- Mine, dine og vores børn i en sammenbragt familie
- Skilmisse og brud, og hvordan I kommer videre
- Åbent parforhold, jalousi og nye muligheder
- Om I skal bo sammen eller hver for sig
Har du spørgsmål, så ring på 22321888 eller send en mail til holger@bevidsthed.org. Så får du svar.
Virker parterapi?
👉 Kort sagt er der 3 forudsætninger for, at parterapi kan gøre en forskel for jer:
- I skal grundlæggende ønske at være sammen. For mange betyder det, at der er kærlighed.
- Jeres livsværdier, mål og drømme må ikke være i direkte modstrid med hinanden.
- I skal være villige til at udvikle og forandre jer. Det er ikke nok, at du synes din partner skal forandres 🙂
Hvis I kan sige 3 x ja til ovenstående, kan parterapi hjælpe jer med at skabe det parforhold, I drømmer om.
Den største fejl er at vente med parterapi for længe. For jo længere tider der går, desto mere sætter de usunde sig fast. Og I kan begge opspare en masse bitterhed, negativitet og sårede følelser, hvilket gør det sværere at tilgive og bevæge jer fremad.
Mange par fortryder, at de ikke kom for 2 år siden! Det hører jeg alt for ofte på mit kontor i København.
Læs mere her: Kan parterapi redde parforholdet?

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København.
Bedre kommunikation med parterapi i København
Dårlig kommunikation er ofte en af hovedårsagerne til, at par vælger at søge hjælp hos en parterapeut. Når det er svært at udveksle tanker og følelser på en respektfuld og kærlig måde, kan selv de mindste uoverensstemmelser skabe problemer.
I nogle tilfælde handler det om at lære simple teknikker, der kan forbedre dialogen. I andre tilfælde er der dybereliggende konflikter eller følelsesmæssige spændinger, som gør det vanskeligt at tale sammen på en konstruktiv måde.
I parterapi får I mulighed for at tage fat på de svære emner i et trygt miljø, hvor parterapeuten styrer samtalen. Terapeuten hjælper med at “oversætte” følelser og budskaber, så begge parter bliver hørt og forstået.
Desuden får I praktiske redskaber og rådgivning til at forbedre jeres kommunikation i hverdagen. Parterapien bliver dermed ikke kun en løsning på udfordringerne her og nu, men også en investering i fremtiden.
Håndtering af kriser, konflikter og svigt i parterapi
Parterapi bliver ofte brugt som akut hjælp, når et forhold rammes af store udfordringer som konflikter, kriser eller svigt som utroskab.
Ingen parforhold kan undgå uenigheder, da to mennesker med forskellige behov og forventninger naturligt vil støde sammen på visse områder. Udfordringen ligger ikke i at undgå konflikter, men i at lære at håndtere dem på en måde, der ikke skader relationen.
Når konflikter ikke adresseres i tide, kan de vokse sig større og udvikle sig til alvorlige kriser, der i værste fald kan føre til, at forholdet går i stykker. Parterapi giver jer redskaber til at navigere i konflikter og kriser, så de i stedet kan blive en vej til større forståelse og tættere bånd mellem jer.
Utroskab er en af de mest ødelæggende oplevelser i et parforhold. Den, der er blevet svigtet, rammes ofte af følelser som mistillid, vrede og sorg, mens den, der har været utro, kan opleve skyld, skam og anger. For mange par er det svært at komme videre efter sådan et brud på tilliden, da sårene kan være dybe.
Parterapi, der fokuserer på at bearbejde utroskab, handler om at hele sårene efter svigtet. Det indebærer at skabe en dybere forståelse af, hvad der gik galt, og hvordan lignende situationer kan undgås i fremtiden. En vigtig del af processen er også at arbejde med tilgivelse, så der på sigt kan skabes plads til at lægge utroskaben bag sig.
Læs mere om utroskab ➜
Video: Typiske emner i parterapi (5 min)
Et bedre sexliv med parterapi
For mange par er erotik og intimitet en betydelig del af et sundt og tilfredsstillende forhold. Når lysten og tiltrækningen aftager, kan det skabe udfordringer, da sexlivet ofte er en vigtig kilde til både glæde, energi og følelsesmæssig forbindelse. I nogle tilfælde kan et utilfredsstillende sexliv endda føre til, at forholdet skrider. Derfor er det oplagt at inddrage det seksuelle aspekt i parterapi.
Som både parterapeut og sexolog med base i København har jeg stor erfaring med at kombinere samtaleterapi med rådgivning om intimitet og seksualitet. Typiske problemstillinger kan være forskellig seksuel lyst, uoverensstemmelser omkring præferencer, præstationspres, skamfølelser, misforståelser i kommunikationen, følelsesmæssige behov og usikkerhed om, hvem der tager initiativet.
Læs mere om sexologisk rådgivning for par ➜
Parterapi styrker følelser af kontakt, nærhed og “os”
Når følelsen af nærhed og fællesskab svinder, risikerer forholdet at gå i opløsning over tid. Derfor er et af de centrale mål med parterapi at genopbygge fornemmelsen af at være forbundet og arbejde som et team.
De mest udfordrende problemer i parforholdet skaber ofte en følelsesmæssig kløft, hvor fokus flyttes fra “vi” til “jeg” og “mig.” Dette tærer på både kærligheden og lysten til at blive i forholdet.
Mange oplever en form for ensomhed i deres parforhold, når afstanden mellem dem og deres partner bliver for stor. Det kan være hjerteskærende at føle sig alene sammen med den person, man ønsker at være tættest på.
Manglen på samhørighed påvirker med tiden både tilliden og intimiteten, hvilket kan starte en negativ spiral, hvor begge parter trækker sig mere og mere væk fra hinanden. Jo længere denne afstand får lov til at vokse, desto sværere bliver det at genfinde den gensidige forståelse og nærhed.
Ofte ender par med at gå fra hinanden, fordi de mister troen på, at det er muligt at vende udviklingen. Den følelsesmæssige “gæld” føles uoverskuelig og for tung at bære.
I parterapi får begge parter mulighed for at føle sig set, hørt og forstået. Det skaber grundlaget for at genopbygge tilliden og følelsen af fællesskab. Når den varme forbindelse genskabes, styrkes også troen og håbet på, at forholdet kan blomstre igen.
Sådan forløber parterapi
Parterapi foregår enten på mit kontor i København eller online (fx Zoom eller Google Meet).
Når vi mødes, fungerer jeg som en blanding af “ordstyrer” og “underviser”. Dels sikrer jeg, at begge bliver hørt og forstået. Og dels får I konkrete værktøjer og praktiske råd, som I kan bruge i jeres hverdag. De fleste oplever en positiv forandring allerede efter første samtale.
Hvor mange samtaler, der er brug for, varierer fra par til par. De fleste vælger et forløb på 5-6 samtaler, men vi aftaler løbende, hvornår næste møde skal finde sted. Der er altså ingen binding til et fast antal samtaler på forhånd.
Ofte vil parterapien også inkludere individuelle sessioner. Det er ikke et krav, men mange vælger 1-2 individuelle samtaler, som kan give ekstra indsigt og støtte, så I får mest muligt ud af forløbet.
Hvis I ønsker at komme i gang, kan I booke en tid til en samtale på mit kontor på Øster Søgade 34, 2.th, København K. Foretrækker I online møder, skal I bare sige til.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 22321888 eller sende en e-mail til holger@bevidsthed.org.
Kender vi hinanden?
Jeg hedder Holger Spanggaard og arbejder som parterapeut, psykoterapeut og sexolog i København.
Jeg faciliterer både mandegrupper, kvindegrupper og afholder kurser for par. Og derudover har jeg skrevet bogen Jeg savner os – en guide til nærhed, fortrolighed og kærlighed. Er du nysgerrig på min baggrund, kan du læse mere om Holgers historie her.
Jeg anbefaler også, at du finder mig på Spotify, Apple podcast eller der hvor du normalt lytter på podcasts. Du skal bare søge på “Holger Spanggaard”, så finder du mig.
Jeg har de sidste 10 år hjulpet over 1000 par med mange udfordringer som fx konflikter, dårlig kommunikation, følelsesmæssig afstand, utroskab, udfordringer i sexlivet oma. Jeg arbejder også med mange individuelle klienter, som ønsker sparring til deres kærlighedsliv.

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København.
Det eneste, der kræves for at starte i parterapi, er et ønske om at forbedre dit kærlighedsliv.
Det er ikke nødvendigt, at du allerede har styr på alt omkring parforhold, kommunikation eller følelser. Du behøver heller ikke have læst bøger om emnet og lyttet til en masse podcasts – hvis alt allerede fungerede perfekt, var der jo ingen grund til at søge hjælp.
Har du spørgsmål om parterapi, er du velkommen til at sende en mail til holger@bevidsthed.org eller ringe på 22321888 – så tager vi en snak.
Vil du hurtigt i gang? Så book en tid i min kalender. Så ses vi snart 🙂
Børn og familieliv
Familielivet er ofte et centralt emne i parterapi. Selvom I har et stærkt forhold som kærester, kan der stadig opstå uenigheder om emner som børneopdragelse, familietraditioner eller håndtering af svigerfamilien. Det er helt normalt, at der opstår udfordringer, når to mennesker skal navigere i livet sammen med børn og øvrige familiemedlemmer – også selvom forholdet fungerer problemfrit, når I er alene.
Særligt i sammenbragte familier kan dynamikkerne blive komplekse. Når begge parter bringer børn med ind i forholdet, opstår der mange nye relationer, som kan være svære at balancere. Det er ikke altid nemt at få det hele til at gå op, men det vigtigste er, at I bevarer respekten og kærligheden til hinanden, selv når tingene ikke fungerer optimalt. Og det kan parterapi hjælpe med.
Børneopdragelse er en stor kilde til uenighed for mange. Her kan parterapi i København hjælpe jer med at finde fælles fodslag og kompromisser, som begge kan acceptere. Det er vigtigt at forstå, at fuldstændig enighed ikke er nødvendigt – det afgørende er, at jeres forskelligheder ikke fører til konflikter, men håndteres med forståelse og respekt for hinanden.
Video: Få mest ud af parterapi (9 min)
Brud eller skilsmisse?
Nogle par opsøger en parterapeut, fordi de ønsker at skilles på en respektfuld og konstruktiv måde – noget der især er vigtigt, når der er børn involveret. For andre handler det om at finde ro i bruddet og bearbejde de knuste drømme. Hvor blev kærligheden af? Hvornår begyndte det at gå galt? Kunne jeg have gjort noget anderledes? Er det min skyld? Hvad tænker min partner inderst inde?
Skilsmisse og brud vækker ofte stærke følelser. Selv hvis kærligheden er falmet, kan der gemme sig bitterhed, vrede og sorg under overfladen. Disse følelser kan hurtigt blusse op og skabe konflikter, hvilket gør det udfordrende for mange at skilles som venner.
Hos os får I hjælp til at navigere i de svære følelser og samtaler, så I kan afslutte jeres forhold på en måde, der giver plads til respekt og forståelse – både for jer selv og hinanden.
Læs mere om skilsmisse-terapi ➜
Udfordringer ved det åbne parforhold
Flere par søger i dag alternative måder at være sammen på, som adskiller sig fra det klassiske monogame forhold, hvor man deler bolig. Nogle vælger at bo hver for sig, mens andre udforsker åbne forhold. At navigere i sådanne forholdsformer kan være udfordrende, da der ofte opstår situationer, der kræver klare aftaler og ekstra opmærksomhed.
En hyppig udfordring er at balancere tid, energi og opmærksomhed, så begge parter føler sig værdsatte og får deres behov dækket. Derudover kan jalousi også blive en faktor, som ofte skaber spændinger.
Parterapi i København kan hjælpe jer med at sætte tydelige rammer og lave aftaler, der sikrer, at begge føler sig trygge og respekterede i det åbne forhold. Derudover får I konkrete værktøjer og råd til, hvordan I bedst håndterer de praktiske og følelsesmæssige aspekter, så forholdet forbliver sundt og tilfredsstillende for jer begge.
Læs mere om det åbne parforhold ➜
Par-tjek: et alternativ til parterapi i København
Et par-tjek er en god mulighed, hvis I ønsker at få indsigt i jeres forhold uden at starte direkte i parterapi. Forløbet begynder med, at I hver især udfylder et online spørgeskema hjemmefra. Når vi efterfølgende mødes på mit kontor i København, tager vi udgangspunkt i jeres svar og jeres par-tjek rapport.
Vi taler om de områder, hvor jeres forhold er stærkt, og de udfordringer, der kan være behov for at udvikle.
Par-tjekket er et solidt fundament, hvis I vælger at fortsætte med almindelig parterapi bagefter. I får desuden en skriftlig rapport med en samlet vurdering af jeres parforhold, som I kan bruge til at reflektere over og arbejde videre med sammen.
Læs mere om par-tjek ➜
Gratis forsamtale inden parterapi
Hvis du overvejer parterapi i København (eller online), men er usikker på, om jeg er det rigtige valg for jer, tilbyder jeg en uforpligtende og gratis forsamtale. Her får I mulighed for at lære mig lidt at kende og mærke, om kemien passer. Samtalen varer ca. 10 minutter og kan foregå over telefon eller online – helt uden binding.
I forsamtalen fortæller jeg om, hvordan jeg arbejder som parterapeut, og hvad I kan forvente af et terapiforløb. Vi går dog ikke i dybden med jeres specifikke udfordringer. Her kan du læse mere om en gratis forsamtale.
Det er ikke nødvendigt med en forsamtale for at starte i terapi – mange vælger bare at gå direkte i gang og booke en tid.
Du er også velkommen til at ringe til mig på 22321888, hvis du har spørgsmål om parterapi og gerne vil høre mere. Det er hurtigt og nemt.
Hvorfor vil nogle mænd ikke i parterapi?
Der findes både kvinder og mænd, som ikke har lyst til terapi, parterapi osv. Men ofte er det manden, som har forbehold.
Mange mænd foretrækker at klare problemerne selv, og de er ikke vant til at tale om følelser, være sårbare osv. Derfor er kvinder i gennemsnit mere åbne for parterapi end mænd.
Men parterapi virker kun, hvis begge kommer frivilligt. Derfor gælder det om at finde en parterapeut i København, som begge parter har tillid til.
Nogle mænd er mere trygge ved en mandlig parterapeut, så de ikke føler sig “overmandet” af 2 kvinder. Selvom det vigtigste selvfølgelig ikke er terapeutens køn, men terapeutens kompetencer!
Hvornår er parterapi for sent?
Det er aldrig for sent. Men jo længere I venter, desto svære bliver det at rette op på parforholdet. Jo længere tid der går, desto større bliver den “følelsesmæssige gæld”, der skal afbetales.
Og hvis bliver ved med at udskyde det, kommer der en dag, hvor begge helt opgiver. Så pas på ikke at feje problemerne ind under gulvtæppet – og stop med at håbe på, at problemerne forsvinder af sig selv.
Læs mere om hvornår parterapi er for sent ➜
Sådan starter du dit parterapiforløb i København
Det er nemt at komme i gang vha. mit online booking system, hvor du hurtigt kan booke en tid. Du kan også starte med en gratis forsamtale.
Her kan du se prisen på parterapi. Og her kan du se, hvor jeg bor i København K ved søerne (tæt på Østerbro). Vi også kan mødes online, hvis det passer dig bedre.
Har du spørgsmål, så kontakt mig på 22321888 eller Holger@bevidsthed.org (jeg svarer typisk inden for få timer).
Jeg glæder mig til at høre fra dig!

PS:
Vil du have gratis tips til dit parforhold, så anbefaler jeg, at du finder mig på Spotify, Apple podcast eller der hvor du normalt lytter på podcasts. Du skal bare søge på “Holger Spanggaard”, så finder du mig.
Er du mere nysgerrig på parterapi, så er her en fin serie på dr.dk om parterapi.