Tantrasex – en introduktion til nærværende erotik
I mit arbejde som parterapeut og sexolog i København møder jeg ofte par, der føler, at noget mangler i deres sexliv – selv hvis kærligheden er til stede. Mange længes efter dybere kontakt og spørger sig selv: “Hvad er tantrasex egentlig?”
Tantrisk intimitet handler ikke om avancerede stillinger eller eksotiske teknikker, som du skal mestre. Det vigtigste i tantrisk erotik er noget langt mere grundlæggende: nærvær, kærlighed og dyb forbindelse mellem to mennesker.
Tantra er ikke kun en seksuel praksis, men en vej til personlig og spirituel udvikling. Det handler om at møde sig selv og sin partner med åbenhed, bevidsthed og respekt – og om at udforske seksualitetens dybere lag som en kilde til vækst og transformation.
👉 Jeg fortæller mere om tantra i min podcast. Klik her:
Spotify + Apple Podcasts + Podimo + Youtube
Eller søg på “Holger Spanggaard” i din podcast afspiller. Vi høres ved😊
Hvad gør tantrisk erotik anderledes?
Modsat “almindelig” sex, hvor nydelsen måske er kortvarig og fysisk, så inviterer tantrasex til fordybelse. Det er en langsom og bevidst måde at elske på, hvor målet ikke nødvendigvis er orgasme, men en dybere form for intimitet og samhørighed.
Som sexolog ser jeg ofte, at det netop er dette niveau af kontakt mange savner – og som i høj grad kan skabes i tantrisk elskov.
Fem grundprincipper i tantrisk elskov
Der findes ingen faste regler for tantrisk sex, men der er nogle vejledende principper, der kan hjælpe dig i gang:
- Nærvær og kærlighed er fundamentet – ikke præstation eller teknik.
- Begæret ses som en gave, der kan bruges til at bringe jer tættere sammen – ikke blot en drift, der skal tilfredsstilles.
- Seksuel energi bevares, i stedet for at spildes i en eksplosiv orgasme. Det betyder, at fokus flyttes fra udløsning til at opbygge energi og kærlighed.
- Elskov bliver et rituelt møde, hvor det handler om at ære og glæde den anden.
- Erotik bruges som udviklingsvej – både individuelt og som et fælles projekt i parforholdet.
Mange af ovenstående principper anvendes også i parterapi og sexologisk rådgivning, når fokus er på intimitet og sexlyst.
Sådan kan I komme i gang – trin for trin
1. Skab rammerne
Planlæg jeres elskov som en særlig begivenhed. Vent evt. et par dage med sex, så længslen og energierne får lov at bygge sig op. Lav soveværelset om til et “elskovsrum”. Brug fx stearinlys, duftolier, fint sengetøj og god musik.
2. Forbindelse og hjertekontakt
Start med at skabe følelsesmæssig kontakt. Sæt jer overfor hinanden, se hinanden i øjnene og træk vejret sammen. Husk på, hvad I værdsætter hos hinanden – det er en effektiv måde at vække kærligheden til live.
3. Et forspil uden tid
For mange er forspillet noget, der skal “overstås”, men i tantrisk praksis er det næsten lige så vigtigt som selve samlejet.
Kvindens krop har brug for kærlighed og tid, og mandens hjerte har også brug for at åbne sig. Når forspillet gøres langsomt, bevidst og kærligt, opstår en særlig form for erotisk samhørighed.
4. Elskov i langsomt tempo
Selve elskoven i tantra handler om at være sammen – ikke at gøre noget. Glem målet. Lad nydelse, energi og kærlighed vokse af sig selv. Se hinanden i øjnene, rør hinanden med bevidsthed og lad tiden stå stille.
Hvis du oplever, at dit begær tager over og distancerer dig fra kærligheden, så skru ned for tempoet og vend opmærksomheden tilbage til hjertet. Som sexolog hjælper jeg ofte mine klienter med netop dette: at genskabe forbindelsen mellem krop, lyst og kærlighed.
5. Efterspil og integration
Når I har elsket, så lad efterspillet være en stille og blid overgang til stille kærlighed. Hold om hinanden, tal lavmælt, eller vær bare stille sammen.
Lad energien falde naturligt til ro, og skynd jer ikke videre. Mange par har glæde af at tale om deres oplevelse bagefter – enten sammen eller med en sexolog, hvis det er sårbart.
Tantrasex – ikke kun lyst, men også udvikling
Tantrasex kan være en udfordring – især hvis du er vant til porno, præstationssex eller hurtige møder uden følelsesmæssig dybde. Det kræver mod at være så sårbar og nærværende med et andet menneske.
Men til gengæld får du:
- Et mere tilfredsstillende og sex- og kærlighedsliv.
- Større intimitet og tryghed i parforholdet.
- En genfundet eller øget tiltrækning.
- En mere kærlig og bevidst relation – også uden for soveværelset.

Har du lyst til en snak om sex, tantra og kærlighed? Holger Spanggaard tilbyder både parterapi, individuel terapi og sexologisk rådgivning.
Når tantrasex bliver terapi
Mange af de øvelser og principper, der bruges i tantrisk praksis, kan også indgå sexologisk rådgivning og parterapi. Fx når et par savner lyst, eller de er blevet fjerne fra hinanden fysisk og følelsesmæssigt.
Som sexolog og parterapeut i København hjælper jeg jer med at forstå hinandens behov og længsler – og med at genskabe trygheden, så erotikken igen kan blomstre. I nogle tilfælde arbejder vi med tantriske metoder som øjen-kontakt, åndedræt og sanselig berøringer.
Du behøver ikke springe ud i tantrasex med det samme. Du kan starte med tantramassage, som er mindre intenst, men fantastisk dejligt.
Et kærligt råd til sidst
Tantrisk sex er ikke noget, du skal “være god til” – det er snarere en invitation til at være nærværende, kærlig og autentisk. Det handler om at turde sænke paraderne og møde din partner med åbenhed.
Hvis du ønsker at arbejde mere med kærlighed, lyst og intimitet – alene eller i par – er du velkommen til at kontakte mig for en session i sexologisk rådgivning eller parterapi. Her skaber vi et trygt rum, hvor både det sanselige og det sårbare får plads.
Læs mere her: Sexolog i København
PS:
Vil du lære mere om sex? Download min gratis e-bog om “De 10 erotiske arketyper” – og begynd rejsen mod et dybere og mere meningsfuldt sexliv.