Hvad er parterapi?
Hvordan foregår parterapi i praksis? Det får du svar på her.
Parterapi hjælper jer med finde hinanden, når samtalerne går i hårdknude og når kærligheden trænger til næring.
Mange par opsøger parterapi, når det gør ondt. Men I behøver ikke være på randen af skilsmisse for at få noget ud af parterapi. Tværtimod.
I et parterapiforløb kommer I til at:
- Forstå jeres konflikter på et dybere plan
- Tale sammen uden at skade hinanden
- Øve jer i at være nysgerrige i stedet for at gå i forsvar
- Få øje på gamle mønstre, der spænder ben
- Genskabe nærhed, tryghed og kontakt
Læs mere her: Parterapi i københavn

Holger Spanggaard er parterapeut, sexolog og psykoterapeut i København.
Hvad sker der i en parterapi-session?
Jeg starter altid med at spørge, hvorfor I er kommet – og hvad I håber på at få ud af et terapiforløb. Måske er der en aktuel krise i forholdet, eller måske har I i lang tid følt jer fastlåst i et mønster, der dræner jer for energi.
En parterapi samtale varer som regel 75–90 minutter. Vi mødes enten fysisk på mit kontor i København eller vi taler sammen online.
Som parterapeut guider jeg jer i samtalen og hjælper jer med at:
- Sætte ord på det, der er svært
- Lytte – også når I ikke er enige
- Udforske de dybere behov bag jeres reaktioner
- Forstå hinandens måder at beskytte sig selv på
- Tage ansvar – uden at tage skylden
Nogle gange vil jeg guide jeres samtaler, så I undgår usunde kommunikationsmønstre – og jeg stiller nysgerrige spørgsmål, fordi jeg gerne vil forstå jer.
Hvad fokuserer parterapi på?
I parterapi arbejder vi primært med det, som sker imellem jer: Hvordan I ser på hinanden. Hvordan I reagerer på hinandens følelser. Hvordan I beskytter jer. Hvordan I prøver at skabe kontakt – men måske bliver misforstået.
Mange par oplever, at konflikter gentager sig. Det er sjældent fordi, I ikke elsker hinanden, men fordi I ikke føler jer set, hørt eller forstået. Og fordi I reagerer på hinanden ud fra gamle mønstre og forsvar.
I terapien arbejder vi med at få øje på disse mønstre, så I kan begynde at ændre dem.
Parterapi er en samtale – ikke et forhør 🙂
En udbredt frygt før første session er: “Hvad nu, hvis vi bare skændes endnu mere?” eller “Hvad nu, hvis jeg bliver hængt ud?”
Det forstår jeg godt.
Men mit arbejde handler ikke om at finde ud af, hvem der har ret – eller hvem der har skylden. Det handler om at finde meningen bag reaktionerne og skabe en ny måde at forstå hinanden på.
Som terapeut er jeg neutral og støttende. Jeg guider, lytter, spejler og stiller spørgsmål, som kan hjælpe jer til at opdage det, I måske ikke selv kan få øje på.
Er parterapi forebyggende eller helbredende?
Svar: Begge dele.
Parterapi behøver ikke være sidste udvej, når der er krise i parforholdet.
Mange par vælger at gå i terapi, mens forholdet stadig fungerer – netop for at sikre, at kærligheden fortsætter med at have gode vilkår.
Parterapi kan give jer:
- Et stærkere fundament til fremtiden
- Redskaber til at navigere i fremtidige konflikter
- En større bevidsthed om, hvordan I passer på hinanden på den lange bane
- Nye måder at være intime og nære sammen
Video: Typiske emner i parterapi (5 min)
Hvem kommer i parterapi?
Der findes ikke ét slags par, der har brug for parterapi.
Jeg møder:
- Unge par og ældre par
- Kærester, ægtefolk, samboende og samværende
- Par med og uden børn
- Par med seksuelle udfordringer
- Par, hvor den ene er ved at give op
- Par i sorg, krise eller kaos
- Par, der bare gerne vil forstå hinanden bedre
Det vigtigste er ikke jeres historie – men jeres villighed til at se på jer selv og hinanden på en ny måde.
Hvad hvis vi er ved at gå fra hinanden?
Parterapi kan også være en måde at sige farvel – med værdighed og indsigt. Måske er I nået til et sted, hvor én eller begge overvejer at gå. I stedet for at trække jer eller kæmpe i blinde, kan terapien være et rum for afklaring.
Nogle par vælger at gå – men på en måde, hvor I forstår, hvorfor det skete. Andre opdager, at det, der føltes som slutningen, faktisk var starten på noget nyt.
Læs også om: skilmisse-terapi
Skal vi begge være med i parterapi?
Det korte svar er ja – det bedste udgangspunkt er, at I begge er til stede og engagerede.
Men hvis din partner ikke vil med, kan du sagtens starte alene. Når én part begynder at ændre sit mønster, påvirker det ofte hele relationen. Og nogle gange vælger den anden at deltage senere.
Læs mere her: Alene i parterapi?
Er parterapi for sent?
Parterapi kan være for sent – men ofte er der håb.
Hvis du stadig har lyst og vilje til at få parforholdet til at fungere, så er parterapi sjældent for sent.
Men jo længere tid der går med uløste konflikter, sårede følelser, skuffelser som ikke bliver sagt højt osv., desto svære er det at finde hinanden igen. Derfor skal du ikke udsætte parterapi.
Læs mere her: Hvornår er parterapi for sent?
Jeg er i tvivl om parterapi. Hvad gør jeg?
Er du i tvivl om, hvordan parterapi foregår, og om det er noget for jer, så start med en gratis forsamtale og bliv afklaret.
Du kan også bare ringe på 22321888, så snakker vi om det 🙂
Læs mere her: Gratis forsamtale
Vil du vide om, hvordan parterapi foregår?
At du er havnet på denne side, viser at du er nysgerrig på parterapi, og hvad parterapi er.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere. Ring på 22321888 eller send en mail til holger@bevidsthed.org.
Du kan også starte med en gratis forsamtale, og lære mere om, hvad parterapi kan gøre for jer.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
PS:
Vil du have gratis tips til dit parforhold, så anbefaler jeg, at du finder mig på Spotify, Apple podcast eller der hvor du normalt lytter på podcasts. Du skal bare søge på “Holger Spanggaard”, så finder du mig.